Der er ikke tale om nogen ny idé, når Dansk Folkeparti og Liberal Alliance torsdag foreslår at sende flygtninge ud af landet og i stedet etablere flygtningelejre under dansk kontrol i lande i nærområderne.
Men selvom forslaget måske godt vil kunne gennemføres inden for de gældende konventioner, så er lignende forslag tidligere blevet skudt ned af både juridiske og politiske grunde, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder.
- For det første vil det at drive en flygtningelejr et sted i nærområdet med al sandsynlighed aktivere Danmarks menneskeretslige ansvar, og det er praktisk svært at garantere rettigheder på et andet lands territorium, siger han og fortsætter:
- For det andet er der ikke noget, der tyder på, at de her lande vil acceptere at blive modtagerland for endnu flere flygtninge, end de i forvejen sidder med. Der er ikke noget, der i den nuværende situation tyder på, at der er nærområder, der har kapacitet til at tage endnu flere. Tværtimod er der et behov for at aflaste de her lande yderligere.
Mens Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, har nævnt Kenya som et muligt modtagerland, så har Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, lagt op til at oprette danskdrevne lejre i Jordan, Libanon eller Israel.
Men de lande, som der peges på som mulige samarbejdslande, har i forvejen enorme udfordringer med flygtningestrømmene fra lande som Syrien og Somalia.
- Vi taler om lande, der har mange gange så mange flygtninge som Danmark. For eksempel Libanon, der har over 1,5 millioner flygtninge i et land med cirka 4,8 millioner indbyggere og et landareal lidt større end Sjælland, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Han advarer samtidig om, at det vil blive en dyr fornøjelse, hvis Danmark skulle oprette og drive flygtningelejre i andre dele af verden.
- Det eneste land, som har praktiseret det her, er Australien, og det har vist sig at være en dyr løsning, som faktisk koster mere end at modtage asylansøgere i hjemlandet, siger han.
/ritzau/