Eks-skihopper nærmer sig triumf i Baskerlandet Rundt

Primoz Roglic udbyggede fredag sit forspring til to minutter før lørdagens afslutning i Baskerlandet Rundt.
Primoz Roglic ligner en vinder af Baskerlandet Rundt, der slutter lørdag. Sloveneren har en fortid som skihopper.
Primoz Roglic ligner en vinder af Baskerlandet Rundt, der slutter lørdag. Sloveneren har en fortid som skihopper. Foto: Philippe Lopez / Arkiv/AFP

Den slovenske cykelrytter Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) er tæt på at sikre sig den samlede sejr i Baskerlandet Rundt.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

På fredagens 5. og næstsidste etape udbyggede den 28-årige tidligere skihopper sit forspring i den samlede stilling til mere end to minutter til de nærmeste forfølgere.

Roglic indledte fredagen med et forspring på 34 sekunder til Julian Alaphilippe (Quick-Step) i klassementet, men franskmanden løb tør for kræfter og måtte slippe favoritgruppen, da det gik opad.

Slovenerens største trusler i kampen om den samlede sejr er nu spanierne Ion Izagirre (Bahrain-Merida) og Mikel Landa (Movistar).

Fredag kom de over målstregen i samme tid som Roglic, der dygtigt forsvarede sin førerposition.

Roglic kæmpede endda med om etapesejren, men han måtte hurtigt give tabt, da spanieren Omar Fraile (Astana) på opløbsstrækningen i Eibar satte farten op og kørte først over målstregen. Sloveneren blev toer.

Ion Izagirre og Mikel Landa, der også kom med favoritgruppen hjem, skal lørdag indhente godt to minutter på Roglic for at flå førertrøjen af ham.

Baskerlandet Rundt afrundes med en etape på 122 kilometer med en afsluttende stigning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.