Karen Hækkerup gik i 2014 fra at være landets justitsminister til at være direktør for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer – og det har betydet, at hun har brugt og bruger rigtig mange timer på kontoret.

Heldigvis har hun en mand, der sørger for at købe ind og lave mad til familien, der også består af tre børn på 8, 13 og 15 år.

– Jeg er vokset op i et hjem, hvor min mor var vanvittig god til at lave mad. Hun kunne trylle i et køkken og improviserede altid. Det tog jeg til mig, så jeg bruger kun opskrifter som en rettesnor, mens min mand følger dem slavisk. Det betyder så også, at han er kommet rigtig godt efter det, og i dag laver rigtig god mad, fortæller Karen, der bor i Dragør med familien.

Her er fem madvarer, der giver flad mave: Se listen på Søndag.dk

Tilgiver sig selv for manglende motion

Hjemme hos Karen og hendes familie er indkøbene en god blanding af konventionelle og økologiske fødevarer.

– Vi er på ingen måde fanatiske, men går efter, hvilke råvarer der ser lækre ud og smager godt. Vi er ikke sådan nogle, der følger alle mulige hurtige mad- og sundhedstrends, men vi prøver på at spise fornuftigt og nogenlunde i tråd med de officielle kostråd. Karens sundhedsmæssige svageste punkt er hendes ryg, den volder hende besvær, især i de perioder, hvor hun ikke rigtig får trænet.

– Fordi jeg har haft så travlt arbejdsmæssigt det sidste år, har jeg ikke fået motioneret så meget, som jeg gerne ville. Jeg har tidligere været igennem et rigtigt bootcamp-forløb med personlig træner, hvor jeg også lagde kosten om. Jeg kom i virkelig god form, og jeg kunne jo mærke, hvilken forskel det gjorde både for min form og mine rygproblemer, men også for mit energiniveau. Men det tager altså tid, og den tid må jeg bare erkende, at jeg ikke har i øjeblikket, og så ellers tilgive mig selv for, at jeg ikke når alt det, jeg gerne vil lige nu. Jeg er ikke i god form, men det er der jo en forklaring på, og det er okay. Verden går ikke under af den grund.

Her er de fiberrige og sunde alternativer til pasta og ris

Yoga og løvemad

Når Karen når at motionere, er det typisk svømmeture i den lokale svømmehal om morgenen, der bliver prioriteret.

– Jeg har svømmet, siden jeg var barn. Min mor arbejdede på et tidspunkt som livredder, så vi børn kom i vandet som helt små, og vi elskede det. Det, at befinde sig i vandet, er nærmest meditativt for mig. Jeg føler mig virkelig i mit rette element, så jeg forsøger at prioritere det så ofte som muligt. Af og til får jeg også løbet, og når jeg er ude og løbe, cykler ungerne ofte ved siden af. Det er hyggeligt, og vi får talt sammen undervejs.

Karen er netop begyndt at dyrke yoga. Noget, hun har haft lyst til længe. Det giver både god motion og et mentalt frirum.

– Og så har jeg lovet min søster, som stadig svømmer meget, at vi snart skal ud og svømme sammen ude på åbent hav. Det må blive i våddragter, og helst når det bliver lidt lunere. Jeg er ellers mere til klorvand, men jeg har ladet mig overtale, og mon ikke vi kommer til at synes, det er sjovt.

Elsebeth Egholm om kræftsygdom: Jeg vidste bare, det ikke kun ramte naboen

Slik i stedet for mandler

Karen spiser tit ude pga. sit job. Og selv om hun springer desserten over, så ender hun nogle gange med at få flere kalorier, end hendes krop behøver.

– Ofte kører jeg til Jylland, og der i bilen sker det altså, at det kikser lidt. For selv om jeg har mandler med i tasken, så tyr jeg da nogle gange til det hurtige sukkerfix i form af en pose slik. Og det er jo ikke godt for noget, siger Karen, der foretrækker det, hun kalder løvemad.

– Jeg er en kødpige. Kød og fisk er mit foretrukne, selv om jeg også er glad for grønt og frugt.

Tag skeen i egen hånd

Karen tror, vores måde at anskue livet på hænger rigtig meget sammen med vores sundhed.

– Det handler jo meget om, hvorvidt man ser glasset som halvt tomt eller halvt fyldt. Livet bliver ikke bedre af at brokke sig og se problemer overalt. Jeg er så heldig at være gift med en mand, der er rigtig god til at se lyst på tilværelsen. Han er sådan en: »Det ordner sig nok-type«, han er altid glad, og hans indstilling smitter. Selv har jeg en tendens til at være lidt mere sortseende, men jeg har lært meget af hans måde at forholde sig til livet på. Jeg er også blevet bedre til at tilgive mig selv, f.eks. for alt det, jeg ikke når, fordi jeg har travlt. Det nytter jo ikke noget at gå og piske sig selv, fordi man synes, man skal præstere over hele fladen. Det er der alligevel ingen, der kan, siger Karen, der lærte en vigtig lektie, da hendes forældre blev skilt.

– Det var hårdt, men man kan ikke blive ved med at gå og hænge sig i noget, man alligevel ikke kan ændre på. Det må man bare slippe. Omvendt så bør man forsøge at ændre på det, man kan ændre på, og som man er utilfreds med. Det handler meget om at tage skeen i egen hånd og tage ansvar for eget liv.