Den tidligere boligminister og nuværende politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen har netop sat sin villa i Hvidovre til salg, og kan ifølge Boligas beregninger se frem til en gevinst på omkring fem millioner kroner.
Det fortæller netop boliga.dk.
Som minister havde Rabjerg Madsen fokus på at gøre boligmarkedet mere tilgængeligt for almindelige danskere.
I dag viser hans egen handel, hvor svært det kan være at følge med prisudviklingen – og hvor stor en økonomisk fordel der ligger i at eje frem for at leje.
Huset ligger i Hvidovre og er udbudt til salg for 9.875.000 kr.
Ifølge tinglysningsoplysninger blev huset købt tilbage i 2018 for 4,49 millioner kroner.
Nu – syv år senere – forsøger de altså at sælge boligen til en væsentlig højere pris.
Hvis huset bliver solgt til udbudsprisen, vil der være en potentiel fortjeneste på 5.377.000 kroner – inden eventuelle udgifter til mægler, skat og forbedringer.
Da huset har været familiens primære bolig, er fortjenesten skattefri, hvilket betyder, at den tidligere minister kan beholde hele gevinsten efter salget.
Du kan se villaen lige her.