Forretningsmanden og grundlæggere af den spanske tøjkæde Mango, Isak Andic, styrtede lørdag i døden under ganske tragiske omstændigheder. I forbindelse med en udflugt med flere af sine familiemedlemmer til salpetergrotterne i Collbató ved Barcelona, gled den 71-årige forretningsmand på en af stierne og faldt, ifølge det spanske nyhedsbureau EFE, fra stor højde. Isak Andic var sammen med sin søn og hans kone, da ulykken skete.
- Det er med dyb beklagelse, at vi beklager at meddele Isak Andic, vores ikke-udøvende præsident og grundlægger af Mango, uventet død i en ulykke, der fandt sted i lørdags. Isak har været et forbillede for os alle. Han har viet sit liv til Mango-projektet og efterladt et uudsletteligt præg takket være sin strategiske vision, sit inspirerende lederskab og sin urokkelige engagement i værdier, som han selv har gennemsyret vores virksomhed, har Toni Ruiz, administrerende direktør i Mango, skrevet i en erklæring til EFE.
Isak Andic grundlagde i 1984 tøjkæden Mango, som i dag har over 2700 butikker fordelt i 105 lande verden over.