Den kendte turistattraktion Eiffeltårnet i Paris er blevet evakueret efter en bombetrussel, skriver BBC.
Evakuering sker, efter at firmaet, der driver tårnet, har fået en række anonyme opkald med bombetrusler.
Området omkring tårnet og parken 'Champ de Mars' er blevet rømmet for mennesker, og fransk politi anslår, at omkring 2.000 personer måtte evakueres til banker nær Seinen.
Området blev tirsdag aften undersøgt af politi og bombehunde.