Han nævnte
ikke ordet Danmark eller Muhammed-tegningerne specifikt.
Men det var
tydeligt, hvem budskabet var til, da den ægyptiske præsident i aftes holdte
tale på nationalt tv.
- I
forbindelse med fejringen af profeten er disse falskheder og fornærmelser igen kommet
til overfladen skjult bag udtryk som ytringsfrihed og pressefrihed, sagde Hosni
Mubarak, ifølge nyhedsbureauet AP.
- Pas på med at gå en vej, som vil tage både jer og os på en farlig
rejse.
Skabt et falsk billede
Mubarak gjorde
det klart, at der også er muslimer, der i øjeblikket bevist skader den sande opfattelse
af Islam for at skabe ravage i Mellemøsten.
- Vi må
erkende ærligt og redeligt, at der er nogle iblandt os, der skadede Islam før
ikke-muslimer gjorde det. De, der er blandt os, ignorerer det moderate og selve
tilgivelsen i Islam, og har skabt et falsk billede af religionen og på den måde givet en undskyldning til alle de, der vil forbinde religionen med ekstremisme,
terror og idioti.
Han bad
israelerne om at hjælpe med at få løst det palæstinensiske spørgsmål – og skældte
ud på begge sider.
- Giv freden
en chance, og lad være med at skabe undskyldningerne for de, der vil ødelægge
fredens vej.