Egyptens Forfatningsdomstol siger mandag som svar på præsident Mohamed Mursis genindsættelse af nationalforsamlingen, at alle dens beslutninger om at opløse parlamentet er bindende.
- Alle Forfatningsdomstolens afgørelser og beslutninger er definitive og kan ikke appelleres. De er bindende for alle statslige institutioner, siger domstolen i en erklæring.
Adskillige mennesker er gået til domstolen for at udfordre præsident Mohamed Mursis beslutning om genindsættelsen af parlamentet. Og Forfatningsdomstolen siger, at den vil kigge nærmere på disse sager.
Domstolen understreger også, at den "ikke er en del af nogen form for politisk konflikt, men grænsen er dens hellige pligt er at beskytte indholdet af forfatningens tekst".
Forfatningsdomstolen har tidligere sagt, at visse artikler i loven, der regulerer parlamentsvalg, var ulovlige, og derfor opløstes det islamistisk ledede parlament.
Søndag reagerede Mursi på Forfatningsdomstolens afgørelse og bragte sig selv på kollisionskurs med både domstol og militæret, som håndhævede afgørelsen, da bevæbnede styrker sad på magten.
Det var Forfatningsdomstolen, der kendte en tredjedel af det islamistisk dominerede parlament ugyldigt få dage inden præsidentvalget i juni. Efterfølgende opløste militærrådet hele parlamentet.
Men ved igen at indkalde parlamentet, opretholder Mursi den institution, der blev valgt ved valget.