Valget skal træffes, og de blæksorte fingreaftryk skal sættes, når egypterne skal til valgurnerne for at vælge efterfølgeren til Hosni Mubarak.
Det første præsidentvalg, siden Hosni Mubarak blev stødt af tronen i Egypten, skal afholdes allerede i slutningen af maj. Det skriver det lokale dagblad Al-Ahram.
Landets regerende militære råd, der overtog fra Mubarak i februar sidste år, har været udsat for massive protester i gaderne og stigende pres for at afstå magten til en civil regering hurtigere end den deadline i slutningen af juni, som militærrådet havde sat.
Og nu ser det ud til, at det protesterende folk, der har været på barrikaderne mange gange i løbet af de sidste års tid, får sin vilje.
Der er stadig ikke sat nogen dato for præsidentvalgets indledning, men forhåbningen er, at processen kan starte 10. marts. Første led er en treugers frist til at stille op, derefter følger 45 dages valgkamp.
Tidligere har en ellers lovende kandidat, Mohamed ElBaradei, trukket sig, fordi han følte, at landet stadig ikke har en egentlig demokratisk ledelse, så længe militæret ikke har så vidtrækkende magt.
Kilde: Al Jazeera