Eftersøgning af fly indsnævres

Indonesien · Eftersøgningen af det indonesiske fly med 102 personer om bord, som forsvandt fra radarskærmene nytårsdag, er blevet indkredset til byen Pare Pare på øen Sulawesis vestkyst. Her har lokale fiskere og redningsmandskab nemlig i de sidste dage fundet vragstumper fra det havarerede fly.

Der er dog ikke blevet fundet nogen kropsdele, skriver Reuters.

Det vides endnu ikke helt præcist, hvor flyet styrtede ned, og hvad der var skyld i ulykken. DNY

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.