En helt almindelig fest for efterskoleelever kom helt ud af kontrol, da to unge mænd på henholdsvis 16 og 17 år overfaldt en forælder og en politibetjent.
Den voldsomme episode fandt sted i den lille lokale by Hjerk i Salling, hvor Salling Efterskole holdt fest uden for skolens område.
Tumulten startede, da de to unge fyre overfaldt en mandlig forælder, der var frivillig ved festen.
- De to elever var meget voldsomme. De sparkede manden flere gange i ansigtet og slog ham hårdt i brystregionen, fortæller Niels Bach, lokalbetjent i Skive, til TV Midtvest.
Da lokalpolitiet efterfølgende kom manden til undsætning, råbte en af de to gerningsmænd ukvemsord efter ordensmagten. Han blev dog pacificeret, og de blevet sigtet for vold af særlig grov karakter.
Den ene af gerningsmændene er tillige blevet sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og fornærmelig tiltale mod betjente.
Niels Bach kalder voldsepiosden for umotiveret og grundløs, og de to unge fyre står nu til fængselsstraffe.