Opdateret: Eftersøgningen blev afblæst, da Bjarne Gunderlund onsdag morgen klokken 6.30 vendte hjem til familien igen. Det skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.
Sydøstjyllands Politi efterlyser den 74-årige Bjarne Gunderlund fra Give.
Bjarne Gunderlund er 176 centimeter høj, bred af statur og har gråt kort hår.
Han er iført brun termojakke, cowboybukser og brune støvletter med lynlås.
Bjarne Gunderlund er stærkt dement og dårligt gående.
Han er sidst set tirsdag klokken 17.35 ved Superbrugsen i Give. Her kørte han videre i en blå Toyota Verso med registreringsnummer UT26566.
Politiet skriver i efterlysningen, at Bjarne Gunderlund vil have svært ved at finde hjem.
Oplysninger om Bjarne Gunderlund til politiet på telefon 114.