Politiet i Nordjylland har mandag aften anholdt en mand, som er efterlyst som følge af skyderi i Reberbanegade i Aalborg.
Det vides ikke, hvordan man fandt frem til manden eller hvilke omstændigheder, der ligger bag, skriver TV 2.
Anholdelsen er dog sket i Aalborg, oplyser politiet.
Tidligere på dagen konfiskerede politiet en bil på Ole Jensens adresse, ligesom man frigav navn og billede.
Det var en 20-årig mand med indvandrerbaggrund, der blev ramt af skud. Den anholdte er tidligere medlem i rockergruppen Bandidos.
To andre personer er også blevet varetægtsfængslet i sagen.