Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en 74-årig mand, som er gået fra plejehjemmet Vendelbolund i Sindal.
Den 74-årige mand beskrives som værende ca. 190 cm høj og kraftig af bygning.
Han har gråt hår og briller. Det er ukendt hvilket tøj, han havde på, da han gik fra plejehjemmet tidligt i morges.
Efterforskningen viser, at den eftersøgte har taget toget fra Sindal. Han er stået af i Lindholm, hvor politiet nu leder efter ham i nærområdet. Han er kendt i området, hvor han har familie.
Nordjyllands Politi vil meget gerne kontaktes på 114, såfremt nogen skulle se pågældende eller have kendskab til, hvor han er.
Nordjyllands Politi er til stede i nærområdet med hundepatruljer.