Har du - eller kender du nogen der har - fået stjålet julebestik fra 1950’erne eller diverse andre sølvgenstande, kan du være den person, som Sydøstjyllands Politi leder efter.
Politiet efterlyser nemlig nu ejeren til flere personlige ejendele, der er blevet beslaglagt i Horsens. Politiet har en formodning om, at tingene er stjålet i forbindelse med et eller flere indbrud.
Det drejer sig om:
- Julebestik fra 1953 og 1957
- Stor sølvske på cirka 35 centimeter, der har indgraveret initialerne ”A.J.D” og ”15.11.1919.”
- Brocher med diverse motiver
- Sølvarmbånd fra Casino Copenhagen
- Pyntegenstande
- Selvom bestikket og smykkerne er blevet beslaglagt i Horsens, kan ejendelene være blevet stjålet ved indbrud i andre dele af landet. Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at finde frem til ejeren eller ejerne, så ejendelene kan komme tilbage til deres retmæssige ejer, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
Hvis du ved, hvem ejendelene tilhører, kan du bede vedkommende kontakt politiet eller selv ringe på telefon 1-1-4.
Pollitiet oplyser, at man af hensyn til efterforskningen ikke kan bidrage med flere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.