En 58-årig sejler, som onsdag blev eftersøgt i vandet ud for Samsø, er torsdag formiddag fundet død.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
De pårørende til den 58-årige mand er underrettet.
Manden blev fundet død ved Sejrø. Hans båd er endnu ikke fundet.
En større redningsaktion blev onsdag sat i gang, efter at Forsvarets Operationscenter klokken 02.30 modtog et alarmopkald fra en sejler, der var ved at synke øst for Samsø.
Men omkring onsdag klokken 14 lød det fra Forsvaret, at man havde indstillet aktionen.
Den vagthavende officer, Klaus Thing Rasmussen, fortalte onsdag morgen om aktionen.
- Vejrforholdene lige nu ser egentlig udmærkede ud. Der er vestenvind, så vi kigger mod øst. Og det er jo lyst, hvilket gør en stor forskel for os. Så slipper vi for at skulle bruge infrarøde kameraer, fortalte han kort før klokken ni.
Manden var alene på båden. Det er uvist, hvad der har fået båden til synke.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.