Det kan have konsekvenser at lade vandet blive i elkedlen efter brug.
Umiddelbart tænker du måske, at vand fra hanen er rent - især når det er blevet kogt.
Men faktisk bør du altid tømme elkedlen efter brug.
At opbevare vand i elkedlen giver nemlig kalkaflejringer og bakterievækst.
Det kan ikke kun påvirke vandets smag, men også din sundhed, og risikoen for, at det sker, øges jo længere du lader vandet stå i elkedlen.
Det skriver Water Filter Market.
Ved at tømme elkedlen øger du også dens levetid.
Det er ifølge britiske Kent Health Care heller ikke nok at rengøre elkedlen kun med vand. Der skal lidt eddike til rengøringen.
Sådan bør du gøre:
- Træk stikket ud og lad elkedlen køle af, før du påbegynder rengøringen.
- Fyld kedlen halvt op med varmt vand, tilsæt lidt eddike, og lad det stå i kedlen i 20 minutter.
- Fjern vandet og brug en klud til at skrubbe kedlen nødvendigt - især hvis der er kalkaflejringer.
- Slut af med at tørre elkedlen af med en blød klud.