Gæsterne ved årets Roskilde Festival kan forvente efterklang ved mindst en koncert.
Heldigvis er der ikke tale om den akustiske salgs, men i stedet det danske band Efterklang, som gæster festivalen for tredje gang i deres karriere. Udover Efterklang for dyreskuepladsen også besøg norske Casiokids, som spiller deres anden koncert og Lindstrøm & Christabelle, som også er fra Norge.
Efterklang blev dannet tilbage i 2000. Gruppens kerne består af fire medlemmer, men har ofte flere medlemmer med på scenen, når de optræder. Gruppen har udgivet 8 albums ind til videre, og i løbet af foråret udkommer det 9, som har fået titlen 'Magic Chairs'.
Udover Efterklang, Casiokids og Lindstrøm & Christabelle, vil årets Roskilde Festival også byde på koncerter med det gendannede Dizzy Mizz Lizzy, Muse og C.V. Jørgensen. Roskilde Festivalen bliver afholdt fra den 1.-4. juli med opvarmning fra 27. juni.