Hundemaver er sarte – meget mere sarte end menneskers ditto. Vores maver en nærmest en stålvask i sammenligning med de firbenedes derhjemme.
Chokolade, avokado, rosiner, løg, tomater og mange flere almindelige fødevarer derhjemme kan give hunde dårlig og urolig mave.
Og man skal især også passe på, når man går tur i efteråret, og man har en "ikke kræsen" hund, som lige skal tygge, bide og sluge mange ting på dens vej.
De her typiske efterårs-ting skal man være meget varsom med, at hunden ikke spiser:
Nicolas Ruiz/Unsplash
Agern:
Agern eller olden, som er det gamle nordiske ord for samme, har vi herhjemme spist mere eller mindre siden stenalderen.
Men de er utrolig tannin-rige og fyldt med kulhydrater. Mange dyr – især hunde – kan ikke tåle at spise agern, grundet den store mængde garvesyre.
RedDot/Unsplash
Kastanjer:
Spisekastanjer er lækre, og dem kan alle tåle. Men der er nu flest hestekastanjer omkring, og de er absolut ikke spiselige, hverken for mennesker eller dyr. Frøene indeholder et giftstof, Aesculin, som ved indtagelse i større mængde kan være farlig og endda dødelig for hunde.
Det er populært at lave kastanjemænd, men har man en legesyg hundehvalp derhjemme, skal man sørge for, den ikke leger med disse.
Victor Serban/Unsplash
Vilde svampe:
Efterår er svampetid. Overalt pibler det frem fra den fugtige skovbund og jord med svampe. Og her gælder det samme for dyr som for mennesker. Spis kun dem, du er helt sikre på er spiselige. Og er du i tvivl, så hold dig fra dem. Og hold øje med hunden, når og hvis den løber frit i skoven, at den ikke spiser nogle. Hvis uheldet er ude, er det godt at tage noget af svampen med til dyrlægen eller vise til en anden ekspert.
Annie Spratt/Unsplash
Bær:
Om efteråret smider en masse træer deres bær, og mange er yderst giftige. Galnebær især. Små sorte bær og nogle gange røde kommer fra de giftige natskyggeplanter, som vokser vildt mange steder herhjemme. Dem skal både hunde og deres ejere holde sig fra.
Heldigvis har de fleste hunde gode instinkter og ved, hvad de skal holde sig fra at spise, men man skal være opmærksom i denne tid ikke desto mindre. Tadeutsch Lakota/Unsplash
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.