Det lykkedes ikke for den nye ejer af Biersted Kro, Trine Iversen, at få mere end tre måneder ud af sin overtagelse af den knap 90 år gamle kro i Biersted ved Aabybro.
Trine Iversen overtog kroen i november, men har nu sat den til salg igen.
- Jeg har det rigtig træls med det. Det har jeg.
Sådan lyder den korte kommentar fra Trine Iversen til Nordjyske.
På Facebook uddyber Trine Iversen beslutningen en smule og skriver, at kroen er sat til salg "af personlige årsager".
Samtidig kan man læse, at Trine Iversen fortsætter indtil en køber er fundet.
Kroen blev indviet i november 1935, og fra 1978 til Trine Iversen overtog den i efteråret blev den drevet af Else Marie "Mie" Nielsen.