Mette Blomsterberg har fundet kærligheden igen med en ny kæreste. Det skriver SE og HØR.
For et år siden meddelte kagedronningen og hendes daværende mand gennem 29 år, Henrik Jæger Blomsterberg, at de skulle skilles.
Nu har Mette Blomsterberg fundet kærligheden på ny. Hun holder dog de fleste detaljer om sin nye kæreste for sig selv.
- Han er lækker og han er sød. Og han er god ved mig. Og for mig, siger Mette Blomsterberg til ugebladet, men mere får vi ikke at vide om den nye mand i hendes liv.
Hun er næsten lige vendt hjem fra en uges ferie sydpå.
Skilsmissen mellem Mette og Henrik Blomsterberg kom sidste år som lidt af et chok. Beskeden blev sendt ud ganske få dage efter de to var blevet fotograferet sammen - og sammen med deres to døtre - hvor alt syntes lutter idyl, i forbindelse med udgivelsen af en bog.
Mette Blomsterberg offentliggjorde skilsmissen på de sociale medier. Det lød således.
- Henrik og jeg har valgt at gå hvert til sit efter mange, mange gode år sammen. Det er ulykkeligt for os begge to - en virkelighed, som gør ondt. Det er en svær tid, specielt for vores piger, og derfor beder vi pressen om at respektere, at vi som familie får den nødvendige ro til at finde os selv.
I forbindelse med skilsmisse satte parret deres fælles hjem i Ålsgårde til salg. Efter seks måneder på markedet, er det endnu ikke solgt. Se huset her.