Selv om der var problemer med McLaren-raceren undervejs i træningen op til søndagens Formel 1-grandprix i amerikanske Austin, så klarede teamets to kørere sig hæderligt i kvalifikationen.
Kevin Magnussen skal starte fra syvende position, og Jenson Button må på grund af et gearkasseskift finde sig i at blive rykket fem pladser ned til 12. startposition.
Det får McLaren til at tro på, at der er point i vente til begge kørere søndag.
- Jeg tror, at løbet i morgen byder på to eller tre pitstop for de fleste køreres vedkommende, så forhåbentlig kan vi gøre en forskel med den strategi, vi vælger.
- Det plejer at være en god måde at avancere på, og jeg tror helt sikkert, at vi har gode chancer for at score nogle nyttige point, siger Magnussen i en pressemeddelelse.
Løbsdirektør Eric Boullier fra McLaren forventer sig også en del af sine kørere i det tredjesidste grandprix i år.
- Kevin er også godt placeret i forhold til at lave point, og vi håber at gøre hullet til Ferrari i konstruktørernes verdensmesterskab endnu mindre, siger han.
McLaren havde ved det seneste grandprix i russiske Sotji sin næstbedste weekend i sæsonen med en fjerde- og en femteplads, og afstanden op til Ferrari på fjerdepladsen er nu kun 45 point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.