Selvom kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko kun er en lillebitte prik i verdensrummet, har den opnået stor berømmelse millioner af kilometer borte - på planeten Jorden.
Et billede af 67P/Churyumov-Gerasimenko pryder denne uges forside af det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Science, og bladrer man ind i tidsskriftet er hele syv videnskabelige artikler dedikeret til beskrivelser af kometen, skriver Videnskab.dk.
Nye målinger fra det europæiske rumfartøj Rosetta tyder nemlig på, at forskerne skal revidere deres gængse opfattelse af kometer som himmelrummets ’store beskidte snebolde’.
»Med Rosetta-missionen har vi for første gang nærkontakt med en komet. De her syv artikler viser helt klart, at det simple billede vi hidtil har haft af kometer som store, beskidte snebolde, ikke holder. De er nogle langt mere komplekse størrelser,« siger Søren Vrønning Hoffmann, som er seniorforsker på Aarhus Universitet og følger Rosettamissionen tæt.
Læs om alle syv nye opdagelser i bunden af artiklen på Videnskab.dk
Rumsonden Rosetta nåede efter mere end 10 års rejse ud til 67P/Churyumov-Gerasimenko sidste år, og i november udløste Rosetta sit medbragte landingsfartøj Philae, der under stor bevågenhed blev det første nogensinde til at lande på en komet.
De nye resultater stammer imidlertid ikke fra Philae, men fra en række videnskabelige instrumenter og kameraer på selve moderfartøjet Rosetta, som kredser rundt om kometen.
»De nye resultater viser, at overfladen på kometen absolut ikke ligner en overflade på en snebold. Overfladen er kulsort, den er fyldt med organisk materiale, og den er støvet og tør,« opsummerer Søren Vrønning Hoffmann, som har kigget i de nye artikler i Science.
I en af artiklerne har forskerne eksempelvis analyseret data fra Rosettas instrument VIRTIS (Visible and Infrared Thermal Imaging Spectrometer), og de når frem til, at der kun er »meget lidt vand-is« på kometens overflade.
Læs også hos Videnskab.dk: 10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet
Det indikerer ifølge forskerne, at vand-isen er 'fordampet' – eller som de skriver, er den solfyldte side af kometens overflade »generelt dehydreret.«
»Men det betyder selvfølgelig ikke, at der slet ikke er vand-is i kometens kerne, men blot at de yderste lag af kometen – en millimeter eller deromkring – ikke indeholder vand-is,« forklarer den italienske forsker Fabrizio Capaccioni til Videnskab.dk
Han er forsker ved det Nationale Institut for Astrofysik i Italien og hovedforfatter på en af de syv nye artikler i Science.
Fabrizio Capaccionis undersøgelser indikerer samtidig, at der er organiske stoffer »over hele overfladen« på kometen.
Læs også hos Videnskab.dk: Se spektakulært billede af Danmark - taget fra rummet
Forskningen tyder ifølge Fabrizio Capaccioni på, at kometen »potentielt set kan indeholde spor efter de oprindelige materialer, som blev skabt før eller lige omkring de tidligste faser i vores solsystems udvikling.«
Med andre ord kan 67P/Churyumov-Gerasimenko altså potentielt set indeholde noget af det oprindelige ’urstof,’ som alting er blevet dannet ud fra.
På Aarhus Universitet hæfter Søren Vrønning Hoffmann sig ved, at flere af de nye undersøgelser viser, at der er støvet på overfladen af 67P/Churyumov-Gerasimenko.
»Flere af artiklerne fortæller, at der er et fint støvlag på overfladen af kometen. Det er sjovt, for da man så Philae lande første gang på kometen, virkede det som om, der var noget, som blev hvirvlet op fra overfladen. Det kan jo have været støv,« siger Søren Vrønning Hoffmann.
De nye undersøgelser viser samtidig, at kometens farve adskiller sig væsentligt fra de ’beskidte snebolde’ vi kender fra skolegårdene. 67P/Churyumov-Gerasimenko er nemlig kulsort og reflekterer næsten ikke noget lys.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Kæmpelyn 'fanget' af astronauter
Alienlignende skelet er et medicinsk mysterium
Det er svært at 'gøre det' i rummet