Normalt resulterer et besøg fra Fødevarestyrelsen i en løftet pegefinger eller måske en sur Smiley. Men det var ikke nok, da styrelsen kom forbi en butik i Kalundborg – Koko Rino på Kordilgade 50 -den fik straks forbud mod at sælge dagligvarer.
Butikken var nemlig hårdt angrebet af mus, og Fødevarestyresen fandt både urinstænk og ekskrementer fra mus på flere fødevarer. Og i en bøtte med Tahin fandt Fødevarestyrelsen museekskrementer.
I det hele taget var der spor af de små skadedyr over alt i butikken, både under og på inventar.
Styrelsen opfordrer derfor forbrugere, der har købt fødevarer i butikken, til at smide varerne ud, da de kan være sundhedsskadelige.