For nylig skrev vi her på Avisen.dk, hvordan Johnny Hansen blev hasteopereret efter mistanke om modermærkekræft.
Nu skal Kandis-forsangeren under kniven igen.
Det fortæller eb.dk, der har mødt den populære sanger til Bogforum i Bella Centret.
- Jeg døjer stadig med mit knæ, efter jeg kom til skade i "Fangerne på fortet". Så jeg er faktisk indstillet til en operation i knæet, siger han til avisen og fortæller videre.
- Jeg sprang jo mit forreste korsbånd og ødelagde min menisk. Der er også noget af det her brusk, som har været beskadiget. Så det kæmper jeg lidt med, siger Johnny Hansen.
Foreløbig kender sangeren ikke nogen præcis dato for operationen, men den aftaler han snart med sin læge, fortæller han.
Det var i 2021, Johnny Hansen blev skadet i "Fangerne på fortet", da han kastede sig i lag med en nogle roterende podier, hvor det altså gik så slemt, at han fik beskadiet sit knæ og straks bragt til skadestuen af produktionen.