I begyndelsen af oktober svævede den tidligere minister Manu Sareen, 54, rundt på en lyserød sky. Han var stormende forelsket i modellen Simona Popovic, der tidligere har dannet par med Remee.
- Verden forsvandt fuldstændigt under mig – og jeg er bare sindssygt forelsket, sagde Manu Sareen om forholdet til den 22 år yngre model.
Nu er det slut imellem dem. Det bekræfter Manu Sareen til Ekstra Bladet.
Selvom parret i begyndelsen bedyrede, at de ikke skænkede aldersforskellen en tanke, er det alligevel endt med at blive grunden til, at de ikke længere er sammen.
32-årige Simona Popovic drømmer om at få børn, mens Manu Sareen allerede har tre børn, og ikke ønsker at forøge sin familie yderligere. Det fortæller han ærgerligt til avisen.
Derfor har de på et tidligt tidspunkt valgt at gå fra hinanden igen.
- Det er virkelig to behov, der ikke mødes, selvom vi har vendt enhver sten for at finde en løsning. Derfor er det også mest fair, at vi slipper hinanden fri allerede nu, uagtet hvor trist det er for os begge. Det er ikke rimeligt at trække det ud, siger han til Ekstra Bladet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.