Endnu et kapitel skal skrives i sagen om borgere, der har fået dansk statsborgerskab ved en fejl.
Onsdag indleder Højesteret en sag om en kvinde, der gennem 49 år havde dansk pas og troede, at hun var dansk statsborger. Men i 2018 modtog hun et brev fra de danske myndigheder.
Hun er ikke og har aldrig været dansk statsborger. Det er en fejl, at hun fik det ved sin fødsel i 1969 i Aalborg, for hendes australske mor og danske far var ikke gift, og med dagældende regler fik hun derfor ikke dansk indfødsret.
Efter brevet søgte hun om at få dansk statsborgerskab med håb om at få dispensation fra kravene, hvilket er en mulighed, når man har fået statsborgerskab ved en fejl.
Det blev dog til et nej i Indfødsretsudvalget, og derfor har hun sagsøgt Udlændinge- og Integrationsministeriet, da hun vil have sagen behandlet på ny. Desuden mener hun, at der er sket brud på EU-retten og Menneskerettighedskonventionen.
Da sagen i maj 2024 var for Østre Landsret, tabte hun dog.
At kvinden ikke kom med på listen over borgere, der skulle tilkendes statsborgerskab, er et led i lovgivningsprocessen, lød det. Kvindens krav blev afvist.
Den i dag 56-årige sygeplejerske fik dog lov til at anke til Højesteret.
- Hun har haft en forventning om, at man kunne få det rettet op, fordi det var 50 år siden, at hun var født i Danmark. Hendes far var dansk, siger advokat Steen Leonhardt Frederiksen, der repræsenterer kvinden i Højesteret.
Han henviser også til, at kvinden med nugældende regler var blevet dansker ved fødslen, fordi det i dag ikke har betydning, om forældrene er gift.
Desuden mener han, at det er uvist, om forældrene faktisk var gift, da kvinden blev født i Aalborg i 1969.
Dengang blev det oplyst, at forældrene var blevet gift i 1958 i Brisbane i Australien. Det er der bare ikke dokumentation for - i hvert fald ikke i dag - og forældrene lever ikke længere.
Forældrene er dog blevet gift i 1988 i England. Det viser en vielsesattest, som kvindens søn i 2018 indsendte til myndighederne, da han søgte om at få opretholdt sit danske statsborgerskab.
Det var på den baggrund, at kvindens - og dermed også hendes to børns - danske statsborgerskab forsvandt.
- Beroede det her overhovedet på en fejl? Der er ingen, der ved, om forældrene var gift her 60 år efter, siger Steen Leonhardt Frederiksen, der påpeger, at forældrene kan være blevet gift to gange.
Kvinden boede kun i Danmark det første halvandet år af sit liv. I mange år har hun boet i Storbritannien. Selv om hun ikke bor i Danmark, har sagen stor betydning for hende.
For det første blev hun i en periode statsløs, inden hun fik australsk statsborgerskab på grund af moren, og så mistede hun med det danske pas også sit EU-statsborgerskab.
- Alt det forsvinder med et pennestrøg, siger advokaten.
Det er kun få uger siden, at Højesteret i en anden sag blåstemplede, at myndighederne efter mange år omgjorde, at en mand og hans søn var danske statsborgere, fordi de var blevet det ved en fejl.
Men Højesteret fastslog samtidig, at "en borger, der i god tro har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som har haft dette igennem lang tid og indrettet sin tilværelse efter det, kan bevare sit statsborgerskab, også selv om myndighederne senere skulle opdage, at der blev begået en fejl, da statsborgerskabet blev tildelt."
Det er en anden vurdering af reglerne i Grundloven end ministeriets hidtidige opfattelse.
Derfor blev alle sager om borgere, der har fået statsborgerskab ved en fejl, tidligere på måneden sat i bero.
Ministeriet er gået i tænkeboks. Det skal vurderes, hvad rækkevidden af dommen er, og hvordan det skal håndteres.
Desuden har ministeriet bemærket, at netop sagen om den 56-årige kvinde også skal for Højesteret. Desuden verserer seks sager ved domstolene, som afventer afgørelsen af kvindens sag.
Højesteret ventes at afsige dom i begyndelsen af oktober.
/ritzau/