Der er godt nyt til alle dem, der ikke kan vente helt til slutningen af juli, hvor verdensstjernen Ed Sheeran giver koncert i Danmark.
Den 12. juli udgiver han nemlig albummet "No.6 Collaborations Project".
Det skriver han på sin Instagram-profil.
- Før jeg fik en pladekontrakt i 2011, lavede jeg en EP med titlen "No.5 Collaborations Project". Siden da har jeg ønsket at lave en ny, så jeg begyndte på "No.6" på min bærbare computer, da jeg var på turné sidste år, skriver han.
- Jeg er stor fan af alle de kunstnere, jeg har samarbejdet med, og det har været sjovt at lave.
Det nye album indeholder 15 sange - alle med gæstesolister.
Ved midnat udgiver han singlen "Cross Me" med Chance the Rapper og den pakistanske sanger og rapper PnB Rock.
Tidligere på måneden udsendte han singlen "I Don't Care" med Justin Bieber som gæst.
"No.6 Collaborations Project" bliver Ed Sheerans fjerde album.
Han giver koncert i Tusindårsskoven i Odense den 27. og 28. juli. Begge koncerter er udsolgt.
/ritzau/
Af Anna Secher, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.