I den kommende amerikanske film 'Gran Torino' vil man igen kunne opleve Clint Eastwood foran kameraet.
"Jeg forsøger at trække mig langsomt tilbage som skuespiller, men hver gang jeg forsøger at sige helt stop, får jeg en ny rolle," siger 78-årige Clint Eastwood til Reuters.
"Sådan var det også, da jeg sagde ja til at spille med i 'Million Dollar Baby', det er nu fire år siden. Min rolle i 'Gran Torino' er sjov og udfordrende i en dejlig skæv film," siger Eastwood.
'Gran Torino' foregår i staten Michigan og handler bl.a. om Hmong-folket, der stammer fra Vietnam. Eastwoods rolle bliver nemlig nabo til en Hmong-familie, og det kommer til et kultursammenstød mellem ham og naboen.
Hmong-folkets historie er kendt af ganske få mennesker og filmen vil fortælle, hvordan Hmongerne støttede USA i Vietnamkrigen, for senere at havne i fangelejre efter krigens slutning.