Ritzau
Opdateret kl. 16:11
Motorvej E20 har været helt spærret i vestgående retning fra Kolding mod Esbjerg på grund af et uheld.
Det skriver Vejdirektoratet i en melding på sin hjemmeside.
Det var en væltet kassevogn, der forsagede spærringen, skriver P4 Trafik.
Uheldet skete mellem 62 Kolding Øst og 63 Bramdrupdam. Kassevognen spærrede det venstre og det midterste spor.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Vejdirektoratet oplyser på X, at motorvejen igen er åben og uheldet kan passeres med forsigtighed. Man skal fortsat forvente forlænget rejsetid på strækningen.
/ritzau/