Gebyrer æder din rentegevinst
Selvom renten i øjeblikket befinder sig på et historisk lavt niveau, så betyder det ikke, at du slipper med en billigere månedlig ydelse, hvis du har et såkaldt F1-lån. Det skriver Søndagsavisen
I hvert fald ikke hos Realkredit Danmark. Selvom renten her er faldet fra 1,60 procent til 1,24 procent på F1-lån, så stiger den månedlige ydelse. Men det er ikke så mærleligt, siger cheføkonomi hos Realkredit Danmark, Christian Hilingsøe, til Newspaq.
"Rentenfaldet er relativt beskedent, og det spises altså op af stigende omkostninger til realkreditinstituttet, så bundlinjen er, at der er en lille stigning i den månedlige ydelse for de fleste dansker med F1-lån med afdrag," siger han.
Det endelige regnestykke betyder, at danskere med F1-lån skal hoste op med cirka 20 kroner ekstra om måneden per lånt million. Cirka 85 procent af alle danskere med flexlån, har et F1-lån.
Der er dog også låntagere, der kommer til at mærke den historisk lave rente. Er du i blandt de godt syv procent, der har et F3 lån, så er der en betydeligbesparelse i vente. Her er renten nemlig faldet fra 4,5 til kun 1,5 procent.
Og selvom der er store usikkerheder forbundet med at spå om den økomiske fremtid, og herunder renteudviklingen, så tror Christian Hillingsøe på, at renterne fortsat vil være lave, når der skal refinansieres lån igen i slutningen af 2012.