Joaquin Gutierrez Arnaiz på 44 år blev straks kørt på Marques de Valdecilla University Hospital i byen Santander, men han var død ved ankomsten.
Den uheldige dyrepasser var ved at gøre rent hos elefanterne, og det lokale politi fortæller til
CNN, at elefanten dels er gravid dels har en betændelsestilstand i foden. Hun gik med sin lille kalv og var sikkert lidt uligevægtig pga. ovenstående omstændigheder og kalven kom måske for tæt på dyrepasseren.
- Man må aldrig have tillid til disse store dyr på noget tidspunkt, men skal være yderst forsigtig altid – også selv om det umiddelbart er daglig rutine for både dyr og mennesker, udtalte turistministeren for denne region Francisco Javier Lopez Marcan og sender samtidigt kondolencer til dyrepasserens familie.
Det er første gang i parkens 30-årige historie, at der har været en dødelig ulykke. Elefanten vil i øvrigt fremover stadig være en del af parken.