En erfaren kvindelige dyrepasser fra Berlin Zoo blev mast til døde af en vred moskusokse tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge Zoos direktør Bernhard Blaskiewitz var der ingen øjenvidner til ulykken, selvom den skete i åbningstiden. Det regnede nemlig i Belin, og der var kun få gæster i haven, hvor isbjørneungen Knut som bekendt er det store trækplaster.
Alt tyder på, at dyrepasseren glemte at lukke lågen ind til fem moskusokser. Oksen Ludowiko, som vejer 240 kilo, angreb derefter kvinden, sandsynligvis for at forsvare sit territorium.