Victoria Beckham, også kendt som Posh Spice, kan roligt få paranoia og polstre sig med en jernring af bodyguards. Den verdensberømte brite, som nu om dage designer hundedyrt modetøj i den eksklusive klasse, risikerer nemlig at blive offer for et regulært attentat.
Oprørte dyreaktivister skummer nemlig af raseri over Beckhams nye kollektion af håndtasker, som består af alskens skind fra krokodiller, øgler og kalve. Og de mest hårdkogte af aktivisterne planlægger angiveligt et spektakulært stunt mod fodboldfruen: De vil overdænge hende med en bøtte dyreblod.
Attentatmændene skal findes i og omkring den berømte og berygtede amerikanske dyreretsgruppe PETA, People for the Ethical Treatment of Animals.
"En af idéerne, som bliver bragt på banen, er, at Victoria bliver overdænget med en spand dyreblod - fra en ko eller øgle - til hendes næste offentlige optræden i Storbritannien," hedder det fra en kilde i miljøet ifølge themirror.co.uk.
En talskvinde for Victoria Beckham tager til genmælde over for beskyldningerne og fastslår, at alle tasker lever op til internationale standarder:
"Alle produkter fra Victoria Beckham er lave med den højeste kvalitet og design. Huderne bliver lavet i USA under meget stramme regler", lyder det.