Når det bliver dyrere at fylde lastbilen eller den private bil, så er det ødelæggende for Danmarks økonomi.
I dag satte benzinprisen rekord på over 12,99 kroner pr. liter. De stigende benzinpriser vil suge livet ud af det spirrende økonomiske opsving.
Ifølge Socialdemokraternes energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, risikerer de løbske benzin- og oliepriser at få store negative konsekvenser for dansk økonomi.
"Pengene bliver brugt på benzin og så bliver det samfundøkonomisk dødvækst. Det er ærgerligt for vi ville jo hellere se at pengene kom i omløb i stigende forbrug," siger ordføreren til Newspaq.
Det er især privatforbruget, der får tæsk, når benzinen når rekordhøjder, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.
"Benzinpriserne spiser en del af det, der kunne sikre et opsving af privat forbrug," siger hun.
Men samtidig med at det skal gøre indhug i det vigtige privatforbrug, der kan sparke den danske økonomi igang, så er der også en positiv bieffekt, mener socialdemokraten.
"Når benzinen er så dyr, så giver det jo et øget incitament for at udskifte den gamle bil med en ny elbil eller brintbil," siger hun.
Prisen for en liter benzin er i den forgange uge steget med 20 øre.