Dykkere og en drone har været involveret i en eftersøgning ved havnen i Thyborøn søndag eftermiddag, oplyser politiet.
Indsatsen gjaldt en udenlandsk sømand, der lidt før klokken 14 blev meldt savnet af sine kammerater.
Havnefogeden blev kontaktet, og på en videoovervågning kan man se, hvad der skete. Manden faldt ned i havnebassinet, da han ville gå ud på et skib ved kajkanten. Ulykken skete ved tre-tiden tidligt søndag morgen.
Til TV Midtvest har politiets indsatsleder, Maria Jensen, oplyst, at man på videooptagelsen kan se manden snuble ved kajkanten, hvorefter han faldt i vandet.
Liget af den savnede blev fundet klokken 20.30, oplyser politiet søndag aften.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.