Efter en tur i trykkammer på Rigshospitalets traumecenter slipper en kvindelig dykker fra Frederikshavn sandsynligvis uden varige skader.
Det skriver Nordjyske.dk.
I går blev kvinden fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København med trykfaldssyge - bedre kendt som dykkersyge.
Uheldet skete under det årlige dykkerarrangement Skawtræf, hvor dykkerne var ude på dagens sidste dyk til vraget Carola på 36 meters dybde øste for Skagen.
Kvinden steg efter alt at dømme for hurtigt op til overfladen under et dyk og skulle derfor i trykkammer.
Da hun kom op til overfladen faldt hun besvimet om i vandet. Men hun ventes at vende tilbage til Nordjylland allerede i dag, skriver hendes dykkermakker på Facebook.
Den uheldige dykker, der er omkring 50 år, kom muligvis for hurtigt op til overfladen, fordi hun mistede grebet om et opstigningstov.
"Og da hun kom op til overfladen gav hun OK-tegn til båden og mistede derefter bevidstheden," fortæller Jørgen Ole Petersen fra Skagen Sportsdykkerklub.
Kilde: Nordjyske.dk