En 44-årig mand er her til aften omkommet efter en dykkerulykke nær Hasmark Strand på Nordfyn.
En politibetjent og en sygeplejerske, der tilfældigvis var på stranden, gav manden førstehjælp indtil ambulancen nåede frem, men hans liv stod ikke til at redde for lægerne på sygehuset i Odense, oplyser TV2.
Politiets vagtchef Thomas Anderskov roser dog de to, som kom dykkeren til undsætning.
"At man resolut handler, når man kan se én af være i fare, er absolut anerkendelsesværdigt," siger han til Newspaq.
Mandens datter var med på dykkerturen. Hun er i god behold, men dog i chok.
Det er endnu uvist, hvad der gik galt under dykkerturen. Det skal undersøgelser de kommende opklare.
Kilde: TV2