Det var en dybt berørt Peter Palland, der torsdag - og for første gang offentligt - satte ord på tabet af sin gode ven Morten Jensen. Han døde pludseligt i maj måned, 41 år gammel.
Efter Vild med dans: Blev indlagt på psykiatrisk hospital Interviewet med Peter Palland fandt sted i forbindelse med optagelserne til TV2's 30 års fødselsdagsshow, der sendes lørdag aften.
- Jeg ved godt, det er svært, men man må ikke give op. Vi bliver nødt til at komme videre, sagde Peter Palland blandt andet til
TV2.
Første gang, de var på tv, var i programmet "Er jeg helt gak, mor". Her gik de direkte i mange danskeres hjerter med udtryk som "det falske sted" og "Rip Rap Rasmussen".
Under interviewet, som Cecilie Frøkjær lavede med Peter Palland, var de mange tilskuere da også helt stille, og de kunne overvære, hvordan han, tydeligt berørt, flere gange måtte kæmpe for at finde ordene.
"Det er et faktum, at kontanthjælp dræber"
Nick Horup, der var med, måtte derfor også supplere, skriver TV2.
Peter Palland og Morten Jensen arbejdede indtil maj sammen på Værkstedet Regnbuen i Ringsted. Her var Morten Jensen dj på stedets interne radiokanal, mens Peter Palland laver mad i køkkenet.