Brøndbys angriber Morten Duncan Rasmussen venter at være helt klar til at kunne gå på banen igen for de blå-gule, når Superligaen starter op igen efter vinterpausen i januar. Duncan er blot en af de mange spillere, Brøndby har haft på skadeslisten i efteråret. For Duncans vedkommende på grund af problemer med knæet. Men knæet ser ud til at være fit for fight igen, i hvert fald har angriberen trænet med resten af holdet den seneste uge.
»Det gik fint. Jeg kunne være med i det hele, og jeg kunne intet mærke. I princippet kunne jeg godt have spillet eller siddet på bænken i Royal League, men vi vurderede, at det ville være bedst, at jeg stod over. Så er jeg helt klar til januar,« siger Morten Duncan Rasmussen til Brøndbys hjemmeside.