Post Danmark får absolut dumpekarakter for deres psykiske arbejdsmiljø af tillidsrepræsentanterne.
Fagbladet 3F har lavet en rundspørge til tillidsrepræsentanterne i Post Danmark landet over, og af de 30, der har svaret, siger de 28 blandt andet, at der er sygemeldinger på grund af fysisk eller psykisk arbejdsmiljø.
Overfor fagbladet 3F afviser direktør i Post Danmark, Palle Juliussen, kritikken fra de 30 tillidsrepræsentanter.
»Det billede, de fremstiller med problemer generelt på det psykiske arbejdsmiljø, kan jeg ikke helt genkende,« siger han.