Det kan være svært at vide, hvordan man bedst taler med sine børn om tabet af et kæledyr.
Og faktisk kan det være sværere for børn at miste et kæledyr, som de har boet sammen med hele deres liv, end det er at miste en onkel eller en bedsteforælder, som de kun har set en gang om året.
- Sorgens størrelse afhænger nemlig af tilknytningen, fortæller Preben Engelbrekt, som er direktør for Det Nationale Sorgcenter.
Og mange forældre vil gerne skåne og beskytte barnet så meget som muligt for sorgen. Men det er ifølge Engelbrekt faktisk et misforstået hensyn.
- For mange børn sker den første sorg i livet i forbindelse med tabet af et kæledyr. Og det kan man lære rigtig meget af. Derfor er det vigtigt, at forældrene ikke bare tabuiserer emnet og prøver at gøre alt godt igen, siger han.
Derudover foreslår han, at man er ærlig, og at man ikke bare forsøger at erstatte kæledyret med et nyt, der ligner det gamle.
- De fleste børn vil alligevel kunne se forskel, og så står man altså med et troværdighedsproblem som forælder. Og hvis det så virker, så snyder man faktisk barnet for at få lov til at sørge, siger han.
Det er psykoterapeut Lizl Rand enig i. Det er uhensigtsmæssigt at distrahere barnet fra at føle de svære følelser ved eksempelvis at overdænge det med nyt legetøj, spændende udflugtsture eller søde sager.
- Lad barnet være ked af det, tal sammen om de svære følelser, få det til at tegne tegninger og skrive breve til dyret. Og så er det også en god idé med en form for ritual, der markerer en permanent afsked, lyder rådet.
Man kan for eksempel holde en decideret hjemmelavet begravelse i haven eller måske bygge et lille alter derhjemme.
Og så skal man som forælder tale med sit barn om de gode minder og om, hvad man kommer til at savne.
- Det er vigtigt, at forældrene også deltager og deler ud af deres følelser. For på den måde normaliserer man sorgen og viser barnet, at det er okay at være ked af det, siger Preben Engelbrekt.
Som forælder kan man også berolige barnet ved at forsikre det om, at sorgen vil ændre sig med tiden, og at barnet ikke vil være lige så ked af det for altid.
Døden er nemlig en naturlig og uundgåelig del af livet. Så enhver mulighed for at få erfaring med at håndtere de svære sorgfølelser vil hjælpe barnet senere i livet.
- Det er en god erfaring at vide, at de svære og negative følelser vil aftage med tiden, når man senere hen står midt i en uoverskuelig krise, man føler, aldrig vil ende, siger han.
Derudover kan det være en hjælp, hvis barnet opdager, at det ikke er alene om oplevelsen.
- Fortæl pædagogerne i børnehaven, hvad der er sket. For så kan det være, at de vil spørge de andre børn, om de har prøvet det samme, siger Lizl Rand.
På den måde kan børnene også tale med hinanden, tegne tegninger af dyrene og måske tage et halsbånd eller noget af kæledyrets legetøj med i børnehaven og vise det frem til de andre.
Preben Engelbrekt foreslår også, at man læser bøger om tab og sorg sammen med barnet. Der er nemlig skrevet en del om netop det emne - også om tab af kæledyr.
/ritzau fokus/
Af Stine Delfs, Ritzau Fokus