De fleste af os er stødt på nærige mennesker. Veninden, der pudsigt nok skal på toilettet, når café-regningen skal betales. Kollegaen, der har lånt penge til et fælles arrangement på jobbet, og som ikke betaler dig tilbage.

Test dig selv: Er du nærig?

Det vil ofte blive anset som nærighed og socialt uacceptabelt, hvis man har penge og bevidst undlader at bruge dem – hvorimod de færreste vil anse det for at have noget med nærighed at gøre, hvis man ikke har råd til at bidrage og melder det åbent ud.

Ofte bliver det at være nærig forbundet med rige mennesker, som gerne bruger mange penge på sig selv, men som ikke deler ud af deres rigdom og er meget beregnende. Ifølge psykoterapeut Henriette Boysen har det følgende forklaring:

– I vores samfund har vi en fælles indforståethed om, at vi skal dele, og vi skal dele ligeligt. Vi lærer for eksempel vores børn, at de skal dele deres ting. Det at give noget til andre er nødvendigt for at kunne være en del af en gruppe, fordi det er en måde at knytte bånd til andre på og vise dem, at de er betydningsfulde. Vi kan vedligeholde og bevare vores relationer ved at dele. Så når vi er nærige, og det afsløres ved, at vi eksempelvis forsøger at slippe for en regning eller giver meget billige fødselsdagsgaver, kan vi risikere at fremstå usympatiske, og dermed devalueres venskabet.

Derfor går så mange parforhold i stykker i januar og september

Kan handle om kontrol

Det er meget forskelligt fra familie til familie, og i det hele taget fra menneske til menneske, hvad vi opfatter som nærigt. Det hænger sammen med vores opvækst og de erfaringer, vi har gjort os med penge gennem livet.

– Nogle mennesker, der er meget gavmilde, kan savne retten til at sætte grænser eller være tilbageholdende. Så når de møder mennesker, der ikke er lige så grænseløst gavmilde som dem selv, gør de dem i stedet forkerte ved at omtale dem som nærige, selv om de måske ikke er det i andres øjne, forklarer Henriette Boysen.

Når det nu er så skidt at være nærig og så godt at være generøs, kan man spørge sig selv, hvorfor man er nærig – er det bare et dårligt karaktertræk?

– Nærighed er en måde at være i verden på, og det kan man være af mange forskellige grunde. Måske fik man i sin barndom at vide af sine forældre, at man skulle dele alt, hvad man havde, og dermed aldrig kunne have noget for sig selv. Man lærte, at det, man har, meget let kan blive taget fra én. Det kan skabe et behov for at rage til sig uden at ville dele med andre, siger hun og fortsætter:

Christian Bitz: I kvinder er simpelthen for hårde ved jer selv

– Det kan så vise sig som nærighed i pengesager, men også som følelsesmæssig nærighed, hvor man ikke gerne deler sine følelser og åbner sig for andre. Når vi er nøjeregnende og tilbageholdende med vores penge, kan det også handle om et forsøg på at få kontrol, fordi man som barn ikke havde selvbestemmelse over sine ting. Typisk er nærighed kun ét symptom på, at man stræber efter kontrol, og man vil således også søge at opnå kontrol på andre områder af livet. Forskning viser, at nærige ofte er præget af en høj grad af perfektionisme, hvor de stiller uopnåelige standarder for sig selv.

Går ud over helbredet

Ifølge en australsk undersøgelse kan det skade helbredet at være nærig. Måske er man bevidst om, at man er nærig, og bruger derfor også kræfter på at skjule det, da man er flov over det.

– Det kan tære på helbredet, fordi det er stressende konstant at holde øje med, at man ikke mister penge. Måske bruger man mange kræfter på at jagte tilbud, fordi man kun vil købe det billigste. Det kan være meget belastende, hvis man hele tiden skal holde igen og ikke føler, man har råd til noget – selv om man i virkeligheden har pengene, men dybest set er bange for at miste dem, fordi man sætter lighedstegn mellem penge og overlevelse, som nogle nærige gør. Det kan derfor også føre til, at man isolerer sig socialt, fordi det koster penge at invitere til middag, gå i biografen eller på café, siger Henriette Boysen, der også peger på, at det i længden kan føre til angst og depression.

Ekspert: Sundhed er også at droppe løbeturen og lave ingenting

Hvad kan man gøre ved det?

Når det bliver et problem at være nærig, er det typisk, fordi man har nedsat livskvalitet og/eller mister betydningsfulde relationer. Måske bliver man også gjort opmærksom på det af sine omgivelser. Det kan være svært at indrømme over for sig selv, at man er nærig, fordi det er så ilde set i vores samfund. For at blive mindre nærig skal man derfor først blive opmærksom på, at man er nærig. Og det kan være meget svært at lave om på.

– Som pårørende til en nærig skal man ikke forvente, at den nærige bare kan ændre sig, hvis der er dybereliggende psykologiske årsager bag. Det er vigtigt ikke at gøre den nærige forkert, men fortælle vedkommende, hvad det gør ved én at blive behandlet nærigt. Det gør det lettere at blive bevidst om, hvad det rent faktisk gør ved andre, og at det truer relationerne, siger Henriette Boysen.

Hvis man selv opdager, det er svært at blive mere generøs, så se på, hvad der er på spil: Handler det om frygt, som kan dulmes ved ikke at bruge penge? Så må man arbejde med sin frygt.

Henriette Boysen anbefaler, at man begynder at tale højt om, hvor svært det er at være nærig, og fortælle, hvordan det hænger sammen for én.

– Det er en måde at hjælpe sig selv på til at acceptere, at man har det sådan, og man kan samtidig få sympati fra omgivelserne, fordi de begynder at forstå, at det ikke handler om, at man ikke vil dem det godt, men om noget dybereliggende.

– Se på, om der er en reel grund til at være så påholdende og spare så meget. Og forsøg med viljens kraft at udfordre dig selv ved at tage små skridt og bruge lidt flere penge på andre, end du plejer. Spørg bagefter dig selv: Hvordan påvirker det vores forhold, at jeg er mere generøs? Hvis man er nærig også i forhold til sig selv, handler det ifølge Henriette Boysen ofte om selvværd – er jeg værdifuld nok at investere i, eller er det kun børnene og de andre, der skal have det hele? – Det kan være svært at arbejde med på egen hånd, så søg gerne terapi, hvor man også kan arbejde med sin følelse af flovhed over at opdage, at man ikke så gavmild som andre. Det er vigtigt, at man lærer at se på sig selv med kærlige øjne og forstå, at nærigheden ikke kommer af, at man har usympatiske træk.

Sådan slipper du nærigheden:

1. Spørg dig selv: Hvad er det farlige ved at give lidt slip? Hvad er min historie omkring penge? Hvad er der på spil for mig?
2. Øv dig i at give og opdag, at det gør dig og andre glade.
3. Læg en plan om at gå langsomt frem. Måske kan du langsomt hæve barren en lille smule til den næste venindes fødselsdag eller tøjkøb til dig selv og så mærke efter, hvad det gør ved dig bagefter.
4. Ræk ud til andre og bed dem om på en kærlig måde at sige til dig, når du er for mådeholden.
5. Bed evt. din partner eller veninde om at støtte dig i at bruge penge på dig selv.
6. Husk dig selv på, at penge er liv og bevægelse. Penge i banken bidrager ikke til noget, men hvis du omsætter dem til noget, der betyder noget for dig, vil det måske bidrage til glæde, styrkede relationer og livfuldhed.