I april i år offentliggjorde tyske forskere et opsigtsvækkende studie. De havde lavet et forstadium til sædceller ud fra stamcellerne i en mands rygmarv.
Forskerne mener, at de inden for fem til syv år vil have udviklet syntetisk sæd, så mænd, der har dårlig sædkvalitet, alligevel kan blive fædre til deres egne biologiske børn. Og det åbner også for muligheden for at lave syntetisk sæd fra en kvindes rygmarv, så to kvinder kan få en datter, som de begge er biologiske forældre til. Det er allerede lykkedes i dyreforsøg.
Samtidig kan vi med nye teknologier som reagensglasbefrugtning og nedfrysning af æg, sædceller og befrugtede æg lave fuldstændig om på generationsrækkefølgen, så kvinder for eksempel kan føde deres bedsteforældre.
På mange måder er det heldigt, at vi kan lave lidt om på naturens regler. Studier fra Rigshospitalet viser, at reagensglasbørn selv har ekstremt dårlig sædkvalitet. I dag er syv procent af alle børn i Danmark født ved kunstig befrugtning, og sædkvaliteten rasler ned i de vestlige lande.
Babyfabrikken
Perspektivet er, at menneskearten ikke er i stand til at få børn naturligt om 50 år.
»Når vi forelsker os, er det naturligt, at man vil lave børn. Vores opfattelse af køn og kærlighed kan ændre sig meget, hvis industrien tager sig af reproduktionen,« mener Klavs Birkholm fra Det Etiske Råd.
Derudover er det også muligt at lave de helt rette ønskebørn i laboratoriet. Fertilitetslæger fortæller, at mange par vælger at blive kunstigt befrugtet, selvom de måske godt kunne blive gravide naturligt, fordi de ved, at de befrugtede æg bliver sorteret og testet for genfejl.
Forskningsprofessor i genteknologiens historie Lene Koch, fra Københavns Universitet påpeger, at vi har lavet om på naturen i tusindvis af år.
»Folk har en tendens til at acceptere nye teknologier med tiden, hvis de bliver offentligt debatteret. I 1975 var tanken om reagensglasbefrugtning helt uacceptabel. Det er den ikke i dag,« siger hun.
Livet er information
En af de ting, der også diskuteres omkring vores dna, er brugen af den information, der ligger gemt i arvemassen. I sidste måned købte Google det private firma 23AndMe. Navnet henviser til, at vi har 23 kromosomer i vores arvemateriale, og firmaet tilbyder at kortlægge folks arvemateriale. De vil også hjælpe med at finde ud af, hvem du er ud fra den information, der ligger i generne.
»Din familie, dit forsikringsselskab eller din arbejdsgiver kan lægge pres på dig for at få kortlagt hele din arvemasse. Hvis man kan se, at en person muligvis bliver syg i fremtiden, så kan det blive svært at få et job. Det bliver ét stort fejlfinderi, jo flere gentests vi kan lave for alle mulige ting,« siger Klavs Birkholm.
Da Sverige ophævede anonymiteten for sæddonorer, faldt antallet af donorer med mere end 80 procent. Samme tendens er set i England og flere andre lande, der har ophævet anonymiteten. Samtidig stiger antallet af kunstige befrugtninger i Danmark og mange andre vestlige lande.
I Danmark er donorerne stadig anonyme, men i England har man debatteret, om det faldende antal donorer til et stigende antal donorbørn kan føre til indavl i den menneskelige befolkning.
I Danmark har sundhedsstyrelsen anbefalet, at en mandlig donor kun kan blive far til højst 25 børn og at børnene af samme sæd spredes geografisk. Ansvaret hviler dog på sædbanken og er ikke lov.
Ifølge lederen af det engelske post-adoption centre , Sue Cowling, vil søskende eller halvsøskende, der tilfældigt først møder hinanden som voksne, være særligt seksuelt tiltrukket af hinanden - faktisk fører halvdelen af alle genforeninger til et romantisk forhold, siger hun. Hun kalder fænomenet genetic sexual attraction og mener, at det stigende antal reagensglasbefrugtninger, samtidig med der er færre donorer for en tikkende bombe, der venter på at eksplodere . Der er dog ikke forsket meget i fænomenet.