Selv om det selvfølgelig er alvorligt for de forulempede, så er det svært ikke at trække på smilebåndet, når man støder ind i Nordsjællands Politis seneste opdatering på Facebook.
I opdateringen efterlyses en indbrudstyv til et indbrud begået i Apperup mellem Hornbæk og Hellebæk.
Politiet skriver blandt andet, at man er kommet i besiddelse af et koben og meget gerne vil levere det tilbage til den rette ejermand.
- Du var i en villa i Apperup onsdag aften i sidste uge omkring kl. 19.30, hvor du uanmeldt var på besøg. Du var åbenbart gået forkert, for da husets ejer hilste på dig, stak du af, men du tabte altså dit koben.
Politiet fortæller også, at der var en heftig jagt gennem haver og hække:
- Vi gjorde vores bedste for at indhente dig, men du hørte åbenbart ikke, at vi råbte efter dig, og efter halvanden kilometer mistede vores hund færten af dig.
Politiet sender nu kobenet til undersøgelse hos retsteknikerne for at finde ud af, om der er DNA-spor.
- Men hvis du sidder derude og savner dit koben, må du meget gerne møde op på din lokale politistation – det gør det hele lidt nemmere, slutter Nordsjælland Politi opdateringen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.