Julegaver, julegaver, lidt flere julegaver og så en ordentlig omgang julemad. Købt uden et krone på lommen i kontanter.
Danskerne har denne jul slået nye rekorden i brugen af Dankort og andre betalingskort. 72,5 millioner gange er de populære kort blevet kørt gennem terminalerne i dagene op til denne jul, viser en opgørelse fra PBS.
Det svarer til 13,4 gange for hver eneste dansker, og det samlede tal er 4,5 millioner højere end sidste år.
Den travleste dag nogensinde var i fredags, den 21. december, hvor der 4,46 millioner gange blev betalt med betalingskort, mens det travleste minut var i lørdags klokken 12.07, hvor der blev trykket på godkend -knappen 311 gange i sekundet.
- En del af forklaringen på de høje tal er, at folk i dag har flere forskellige kreditkort på hånden. Men primært skyldes det nok, at der bliver handlet rigtig meget op til jul, og at det er mest pooulært at betale med kort i de butikker, hvor man typisk køber julegaver, siger pressechef i PBS, Søren Winge.