DSB vil kulegrave asbestsag

DSB vil nu foretage en tilbundsgåene undersøgelse af asbet i togene. Udmeldingen kommer samtidig med, at Dansk Jernbaneforbund kræver chefen for DSB S-tog, Benny Würtz, fyret.

DSB vil nu kulegrave sagen om asbest i togene, der angiveligt har ført til flere dødsfald og kræfttilfælde hos tidligere DSB-ansatte.

Ifølge Ritzau lover den administrerende direktør i DSB, Søren Eriksen, at der skal foretages en uvildig rapport om aspestsagen.

Den udmelding kommer oven på en krads kritik fra Dansk Jernbaneforbund. Det raser over, at DSB øjensynligt er ligeglade med de ansatte helbred og ikke har sørget ordentligt for at beskytte medarbejderne mod asbest.

Derfor mener forbundet, at det bør få konsekvenser for den øverste chef for DSB S-tog, Benny Würtz.

»DSB fik allerede i 1988 påbud om at forsegle togvogne med asbest, og alligevel har de fået lov til at drysse i årevis. De har gentagne gange garanteret, at alle de gamle togvogne med asbest var taget ud af drift, og nu hører vi så pludselig, at en af dem har kørt rundt indtil for 14 dage siden. Jeg mener, at det bør få konsekvenser for øverste ledelse i DSB S-Tog,« siger formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salomonsen, til Ritzau.

Forbundet har i gang med at indsamle materiale til en erstatningssag mod DSB. Forbundet mener at kunne dokumentere, at DSB i årevis var ligeglade med at forsegle de asbestisolerede vægge.

Ifølge B.T. har 11 DSB-ansatte til nu fået konstateret den sjældne og dødelige lungehindekræft, der menes at kunne udløses af arbejdet med asbest.

Sygdommen er længe undervejs og svær at diagnostisere.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.