DSB skal ud og finde en ny direktør.
Det står klart efter Christian Roslev i dag har fratrådt sin stilling.
Dermed nåede han ikke tre måneder på den stormombruste post som DSB's administrerende direktør.
"Christian Roslev har givet DSB ny energi og stået for en meget vigtig åben og ærlig dialog i en udfordrende periode. Jeg må acceptere Christians beslutning og ønsker ham held og lykke i fremtiden," lyder det i en pressemeddelelse DSB's bestyrelsesformand, Peter Schütze.
DSB skriver, at Christian Roslev forlader sit job af " personlige/helbredsmæssige årsager".
"Det har ikke været en nem beslutning for mig, da jeg har sat pris på samarbejdet med DSB's bestyrelse, ledelse og øvrige medarbejdere. Jeg har ikke yderligere kommentarer, hvilket jeg håber, at alle har forståelse for," siger Christian Roslev.
"DSB's bestyrelse har valgt at konstituere økonomidirektør Jacob Kjær som administrerende direktør for DSB, mens bestyrelsen finder en ny person til posten," lyder det afslutningsvis i pressemeddelelsen.