DSB er klar til at sænke billetpriserne for at lokke passagerer til de tog, der har flest tomme sæder.
Det siger DSB-direktør Søren Eriksen til Berlingske Tidende. Ligesom flybranchen vil DSB satse langt mere på lavprisprodukter i fremtiden.
- Flybranchen
er godt eksempel på noget, som vi kommer til at bevæge os i retning af
over det næste år. Vi ser allerede nogle lavprisprodukter igennem
orange-billetterne. Og det kommer der til at være endnu mere af, der
hvor kapaciteten er uudnyttet. Vi kan sagtens sælge billigere billetter
til de toge, hvor vi ved, at der mange ledige pladser, siger Søren
Eriksen til Berlingske Tidende.
Netop i dag, fredag, er det DSB-døgn med tusindvis af billige billetter. Hvor meget billigere billetterne bliver fremover, vil Søren Eriksen dog ikke afsløre. Til gengæld erkender han, at DSB s image har fået alvorlige ridser i lakken de seneste år, hvor togforsinkelser snarere har været reglen end undtagelsen. DSB ligger således helt i bund på en netop offentliggjort image-undersøgelsen blandt landets største virksomheder.
- Der
er ikke noget at sige til, at vi ligger nederst med det produkt, som vi
har leveret igennem de sidste par år. Derfor prøver vi også at rette op
på det. Dels har vi en lang række initiativer med blandt andet en
forstærket køreplan, og vi har fået en ny ledelse ind. Vi gør mange
ting, men vi er godt klar over, at det er en stor opgave, som tager
tid, inden det giver genklang. Det går hurtigt, når ens image falder,
men det tager til gengæld tid at komme op igen. Det er jo
arbejdsbetingelserne, siger Søren Eriksen til Berlingske.