Store mængder giftigt støv hvirvler rundt, når bremserne på S-tog skal skiftes.
Det støv har medarbejdere hos DSB ikke været beskyttet ordentligt imod, mens de gennem 11 år har arbejdet med at skifte bremserne, skriver BT.
En intern DSB-rapport nævner, at støvet indeholder en lang række forskellige tungmetaller som bly, cadmium og mangan. Alle sammen stoffer, der kan gøre uoprettelig skade på hjerne, forplantningsorganer og muskler.
Det farlige støv overskred Arbejdstilsynets grænseværdier. Det fremgår af rapporten, som er udarbejdet af Jobliv-Danmark.